top of page
Vejledning og mesterlære

Jeg tilbyder vejledning og mesterlære for psykomotoriske terapeuter og andre behandlere, som arbejder med kropsterapi. 

 

Jeg afholder løbende kurser i mesterlære for psykomotoriske terapeuter gennem DAP - Danske Psykomotoriske terapeuter. Se DAP’s kursuskalender: dap.dk/kursus. Du kan også foreslå kursusemner til DAP.

 

Jeg kan også hyres til følgende workshops:

 

Fri for hovedpine 

Hvordan regulerer jeg en stresset krop?

Afspænding som smertelindring

 

4 timer, 6-12 deltagere

Om mig

Jeg har beskæftiget mig med sammenhængen mellem krop, følelser og tanker i mange år - både privat og professionelt. Det betyder, at jeg dagligt bruger tid på at være i balance ved at afspænde min krop og mit sind ved hjælp af forskellige træningsformer og metoder. Det er en fast del af min hverdag, som jeg ikke vil være foruden, og det er nødvendigt for at kunne arbejde fokuseret og indlevende med mennesker, som har brug for hjælp til at få ro i nervesystemet og til at blive smertelindret.

 

Som barn og ung var jeg meget presset psykisk. Havde dagligt hovedpine, ondt i maven og udviklede senere en spiseforstyrrelse. Jeg blev sendt til forskelle eksperter, som konstaterede, at jeg var skæv i ryggen, og jeg fik smertestillende medicin for symptomerne. Jeg blev også sendt til en dygtig fysioterapeut, som lærte mig nogle gode rygøvelser. Det følelsesmæssige aspekt, blev der først spurgt til, da jeg senere kom til en afspændingspædagog. Det var første gang, at nogen havde spurgt mig om, hvordan jeg havde det i professionelt regi. Det kurerede ikke mine ubalancer, men det lagde en grobund for den vej, jeg senere valgte at gå. Jeg følte mig mødt, set og forstået.

 

Jeg modtager løbende supervision, får jævnligt afspændingsbehandling og tager løbende kortere kursusforløb i feltet krop, psyke og ånd.

 

Jeg vejleder og superviserer andre kropsterapeuter og afholder kurser i mesterlære for psykomotoriske terapeuter.

 

Jeg er medlem af Danske Psykomotoriske Terapeuter og arbejder under tavshedspligt i overensstemmelse med foreningens etiske regler.

Om mig
bottom of page